Bøjningsstabilitet og momentoverførsel er de vigtigste faktorer, når du vælger værktøjsholder til opboreoperationer. For at opnå den bedst mulige stabilitet og hulkvalitet skal du bruge Coromant Capto-kobling samt CoroGrip- eller HydroGrip-holdeværktøjer.
Coromant Capto er det eneste, modulære værktøjssystem, der er designet til alle spåntagningsoperationer, inklusive alle hulfremstillingsmetoder. De samme skærende værktøjer og adaptere kan anvendes i forskellige applikationer og maskiner. Det giver dig mulighed for standardisering til ét værktøjssystem på hele værkstedet.
En høj rundløbsnøjagtighed er den vigtigste faktor, når du vælger holder til oprivningsoperationer. Passende præcisionstænger til Reamer 830 er HydroGrip og CoroGrip.
- Vælg den kortest mulige adapter
- Vælg den stærkest mulige adapter
- Hvis der er brug for reduktioner, skal du om muligt bruge den koniske udgave
- Brug dæmpede adaptere til lange udhæng (>4 x D5m).
- Sørg ved lange udhæng for stabil fastspænding med flangekontakt til spindlen om muligt
- Maksimalt anbefalet kast for rivaler er 5 mikrometer.