Sandvik Coromant logo

Værktøjsløsninger til bearbejdning af plejlstange

Plejlstangen overfører stemplernes lineære bevægelse til rotation af krumtapakslen. Den belastes i høj grad af stempelbelastningen og den strækkes og komprimeres med hver eneste omdrejning. Denne belastning øges i anden potens, efterhånden som motorens hastighed øges. I vore dage knækkes den store ring normalt, i modsætning til den tidligere metode med afskæring med en fræser. Hvis den store ring er knækket, kan den være forbearbejdet med en laser, og det stiller store krav til den efterfølgende boreproces.

Processen til produktion af plejlstænger skal være helt præcis med hensyn til tolerancer og samtidig også omkostningseffektiv.

Ud over vores omfattende sortiment kan Sandvik Coromant også tilbyde applikationstilpassede produkter og specialfremstillede løsninger, der fuldt ud er med til at imødegå udfordringerne i produktionen af disse komponenter.

Værktøjsløsninger, der understøtter produktionen af plejlstænger:

CoroTap™ 400

CoroTap 400 er en spånfri formende højhastighedsgevindtap, der er velegnet til både gennemgående huller og bundhuller i stål, rustfrit stål, aluminium og HRSA-materialer. Der er et stort udvalg af alsidige, optimerede formende snittappe med og uden oliespor med forskellige diametre, kvaliteter, belægninger og gevindformer, der passer til mange forskellige applikationer.

Læs mere

CoroBore® 826 HP – finboreværktøj med fremragende spånkontrol

CoroBore 826 HP er førstevalg til alle finboreoperationer. Med den unikke præcisionskølevæske rettet mod skærkanten sikrer CoroBore 826 HP fremragende spånkontrol og spånafgang.
Læs mere

CoroBore® BR – skrubopboringsværktøjer

Til optimeret boring, almindelig boring, boring af store diametre og letvægtsboring. Der kan fås dæmpede værktøjer til at fjerne vibration, når der bearbejdes med lange udhæng.
Læs mere

CoroDrill® 880 vendeskærsbor

CoroDrill 880 har enestående skærgeometrier og en konfiguration, der skaber en afbalanceret, trin-for-trin indføring i emnet. Det reducerer skærekræfterne til mindre end det halve af typiske bor med skær og eliminerer bogstaveligt talt udbøjning ved boringens start.
Læs mere

CoroMill® 327 spor- og gevindfræsere

En alsidig fræser der kan bruges til mange typer spor, gevind og fas: Bearbejdning af excentriske komponenter som gearkassedæksler og moduler fremstillet i store serier.
Læs mere

* Kontakt din Sandvik Coromant-forhandler for at få nærmere oplysninger om specialfremstillede værktøjsløsninger.

Registrer og hold dig opdateret.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag

account_circle

Welkom,