Please select your country! -Dansk -DA Indstillinger

Indstillinger

Please select your country!

{{group.Text}}

{{"ifind_go-back" | translate}}

{{group.Text}}

Opboring

Opboring af huller

Opboring af huller
 

Opboring er en bearbejdningsproces til forstørrelse eller forbedring af kvaliteten af et eksisterende hul. Der er forskellige fleksible værktøjssystemer til opboring af huller, der fås inden for et bredt diameterområde til både skrubopboring og finboring.

 

Indledende overvejelser for opboring af huller

De indledende overvejelser vil påvirke valget af opboreværktøjer og den måde, de anvendes til opboring af huller.

Hullet

Hullets kvalitet påvirker typen af operation og valget af værktøj.

Tag hensyn til huldimension, begrænsninger og kvalitetskrav:

  • Opborediameter
  • Dybde
  • Tolerance, overfladekvalitet, position og rethed
  • Hultype

Gennemgående hul

Bundhul

Trinhul

Krydshul/afbrudt spån

 

Definer operationstypen, skrub- eller sletbearbejdning:

Skrubbearbejdning

Bearbejdning af et eksisterende hul med fokus på spånvolumen som forberedelse til sletbearbejdning. De eksisterende huller er lavet ved hjælp af opboring, støbning, smedning og flammeskæring. Til hultolerancer større end eller lig med IT9.

Sletbearbejdning

Bearbejdning af et eksisterende hul for at opnå en snævrere hultolerance og en høj overfladekvalitet. Små spåndybder, generelt under 0,5 mm (0,020 tommer). Til hultolerancer mellem IT6 og IT8.

Skrubbearbejdning

Sletbearbejdning

 

Emnet

Definer den type komponent, der skal arbejdes med.

Form og kvalitet:
  • Har materialet gode bearbejdnings- og spånbrydningsegenskaber?
  • Er komponenten stabil, eller er der tynde sektioner, der kan give vibrationer?
  • Skal der bruges en værktøjsforlænger for at kunne bearbejde hullet?
  • Kan komponenten fastgøres ordentligt? Hvilke stabilitetsproblemer skal der tages hensyn til?
  • Er komponentens rotation symmetrisk omkring hullet, dvs. kan hullet bearbejdes i en drejebænk?
  • Seriestørrelse – masseproduktion, der kan retfærdiggøre et optimeret specialværktøj til maksimering af produktiviteten, eller bearbejdning af et enkelt hul?
Materiale:
  • Bearbejdelighed
  • Spånbrydning
  • Hårdhed
  • Legeringselementer

Maskinen

Vigtige maskinovervejelser:

  • Spindel interface
  • Maskinens stabilitet
  • Er spindelhastigheden (o/min.) tilstrækkelig til små diametre?
  • Kølevæsketilførsel og -tryk, er kølevæskemængde og -tryk tilstrækkelig?
  • Fastspænding af emnet, er stabiliteten tilstrækkelig?
  • Horisontal eller vertikal spindel? En horisontal spindel muliggør en bedre spånafgang
  • Effekt og moment, er effekten tilstrækkelig til store diametre og til et opboreværktøj med tre skærkanter?
  • Værktøjsmagasin, er der begrænset plads?
 
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside Mere om cookies .