Vertikale multitask-maskiner

Den største fordel ved en multitask-maskine er, at man kan kombinere flere fræseprocesser og opsætninger i én maskine og derved reducere komponentopsætninger og gennemløbstider. I en vertikal multitask-maskine roterer komponenten om en vertikal akse.
Konfiguration af vertikal multitask-maskine
På den vertikale fræse-/drejemaskine roterer komponenten omkring den lodrette akse. Komponenterne har normalt en større diameter end i horisontale multitask-maskiner og kræver ikke støtte af en lynette, pinoldok eller subspindel.
Denne maskingruppe har udviklet sig fra 5-aksede bearbejdningscentre med tilføjelse af drejekapacitet ved en forøgelse af C-aksens omdrejningskapacitet (drejebord) og brug af spindlen til stationære operationer. Kombinerer alle typer bearbejdning på én maskine, hvilket reducerer komponentopspændingerne, og øger dens 5-aksede bearbejdningskapacitet.

For at få succes med kombinationen af flere komplekse applikationer er der nogle væsentlige ting, som bør overvejes.
Spindel
Blandingen af statiske og roterende værktøjer kræver den bredeste spindelkapacitet, der kombinerer et traditionelt bearbejdningscenter og en drejebænk. Høj bøjningsstivhed, momentoverførsel og nøjagtig værktøjscenterposition er årsager til, at Coromant Capto® er den mest egnede kobling til dette maskinkoncept.
Større værktøjslængder er nødvendige til indvendig bearbejdning, og det gør C8 (80 mm (3,150 tommer) flangediameter) eller C10 (100 mm (3,937 tommer) flangediameter) til det bedste valg til større maskiner.
Ud over at have den bedste stabilitet, muliggør Coromant Capto® den korteste målelinje og de laveste værktøjsomkostninger ved at eliminere behovet for maskininterface-adaptere.
Læs mere om, hvordan du vælger spindel



Magasin
En multitask-maskine kan erstatte en drejebænk og et bearbejdningscenter til fremstilling af forskellige komponenter. Det er vigtigt, at der er plads i magasinet til værktøjer til alle typer bearbejdning og komponenter for at sikre hurtigt skift fra opgave til opgave uden behov for værktøjsskift.

Pallet
Ved at bruge en pallet kan komponenten spændes op i fiksturen, mens maskinen stadig producerer. Det sikrer fremragende udnyttelse af maskinen sammenlignet med opspænding direkte i maskinen.
90° vinkelhoved
For at kunne udfører indvendig fræsning skal vinkelhovedet drives af hovedspindlen. Det kræver at spindelnæsen understøtter samt orienterer vinkelhovedet. Vinkelhovedet kan ind-/udskiftes og opbevares i magasinet


Interpolationsdrejning
Med denne maskine kan der produceres en symmetrisk form på en ikke-symmetrisk komponent, og den reducerer behovet for specialværktøjer og feed out-hoveder.
Multiværktøjsposition
Multiværktøjer, med flere drejeværktøjer med vendeskær, har den dobbelte fordel, at det sparer indexeringstid og magasinplads. Spindelorientering, måling og offsets af mange positioner er nødvendige i styringen.


Højtrykspumpe
De fleste maskiner har højtrykskøling med et tryk på ca. 70 bar (1015 psi).Læs mere om køling
Værktøjer med mange funktioner
Den væsentligste fordel ved multitask-maskiner er muligheden for at kombinere alle typer bearbejdning af en komponent i én maskine. Men ulemperne er øget tid til værktøjsindexering sammenlignet med et drejecenter, adgangsforholdene som følge af B-aksens hoved og problemer med magasinplads.
Multifunktionelle værktøjer er udviklet til multitask-maskiner for at løse disse problemer og for at sikre, at maskinens kapacitet maksimeres.

Multitask-maskiner – horisontale
I en multitask-maskine kan man kombinere flere fræseprocesser og opsætninger i én... chevron_right
Langdrejemaskiner
Langdrejemaskiner leverer uovertruffen performance af små komponenter i store mængder... chevron_right
Bearbejdningscentre
Bearbejdningscentre opfylder alle krav til spåntagende bearbejdning af komponenter,... chevron_right
Interpolationsdrejning
Interpolationsdrejning er udviklet til avancerede bearbejdningscentre og multitask-maskiner... chevron_right