Modulære løsninger

Modulære værktøjssystemer gør det muligt for dig at opbygge et optimeret og skræddersyet modul til en specifik applikation ved hjælp af standardenheder. Med et relativt lille lager kan du bygge et stort antal kombinationer, der gør det muligt at bruge almindelige værktøjssystemer i hele fabrikken, uanset maskininterfacet.
Et modulær system interface er en mellemkobling, der sidder mellem maskininterfacet og et skaft eller et skær. Applikationer og maskiner stiller forskellige krav til et modulært system interface.
Modularitet med Coromant Capto®
Brug af Coromant Capto® som interface giver mulighed for at lave utrolig mange, fleksible modulkombinationer til drejning, fræsning, boring, opboring og gevindskæring. Det betyder, at man kan have et fælles værktøjssortiment med et relativt lille lager, der dækker alle maskininterfaces.
Coromant Capto® anvendes til at lave moduler til:
- Bearbejdningscentre – fræsning, boring, opboring og gevindskæring
- Multitask-maskiner – drejning, fræsning, boring, opboring og gevindskæring
- Karusseldrejebænke – drejning

Modulære værktøjssystemer giver mulighed for mange fleksible værktøjsmodulkombinationer.
Spindelinterface til bearbejdningscentre kan opdeles i små/mellemstore og store/ekstra store.
Små og mellemstore maskinspindelinterfaces vælges til mindre værktøjsdiametre og kortere målelængde og giver mulighed for høje omdrejningstal. Brug så kort et modul som muligt, helst solide koblinger, for at opnå de bedste og mest stabile resultater.

Store og ekstra store maskinspindelinterfaces vælges ud fra kravet om stabilitet til store fræserdiametre og lange modullængder.
Stejl konus (ISO/DIN, MAS-BT, CAT-V) | BIG-PLUS® (ISO/DIN, MAS-BT, CAT-V) | HSK-A | Coromant Capto® | |
Lille | 30 | 30 | 40, 50 | C4, C5 |
Medium | 40 | 40 | 63 | C6 |
Stor | 50 | 50 | 100 | C8, C10 |
Ekstra stor | 60 | 125, 160 | C10 |
Evnen til at skræddersy modullængder ved hjælp af forlænger- og reduktionsadaptere sikrer maksimal stabilitet og eliminerer samtidig behovet for specialadaptre. Alle enheder lagerføres som standard med dag-til-dag levering, så det sikres, at lageret holdes nede.
Maskinadapterne fås til alle maskininterface i to designs, for at kunne optimere enhedslængden i kombination med forskellige længder forlænger-/reduktionsadaptere.
- Kort/lang længde: Stejl konus/BIG-PLUS®
- Slanke/skrub: HSK


Samling ved hjælp af centerbolten udføres let, enten ved maskinen eller i forindstillingen, ved hjælp af fiksturblokken.
Brug en Quick Change-adapter for at opnå en væsentlig reduktion af tidsforbruget til opspænding og værktøjsskift.


Modulære løsninger til drejeapplikationer
Modulære løsninger til drejning, som CoroTurn® SL, giver meget store fordele, og det er der to årsager til: mulighed for at kombinere forskellige værktøjer og at reducere omkostningerne.
Værktøjskombinationer: Der kan bygges et stort udvalg af kombinationer med et relativt lille antal adaptere og hoveder. Det eliminerer behovet for de fleste specialværktøjer, og det sikrer, at der altid er standardværktøjer til rådighed, selv til nogle specialapplikationer.
Omkostningsreduktion: Quick Change-holdere er dyrere end et skaftværktøj eller en udborestang. Brug af modulære løsninger til drejning i visse applikationer, med højere risiko, er med til på langt sigt at holde omkostningerne på samme niveau som med skaftværktøjer.
Der findes modulære løsninger til både ind- og udvendig drejning, afstikning, sporstikning og gevindskæring.

Med modulære værktøjssystemer kan man bygge mange kombinationer med et lille antal adaptere og hoveder.
Der findes også modulære løsninger til multitask-bearbejdning, der er en fordel, når der er behov for at reducere tidsforbruget til værktøjsskift og samtidig rationalisere antallet af magasinlommer ved at bruge flere skærhoveder på én adapter.

Typiske situationer, hvor modulære løsninger er en fordel:


- Profildrejning og sporstikning i komponenter med stor diameter. Frigang anvendes til skærhovederne samt indvendig bearbejdning, så hvert skærhoved kan anvendes i enhver konfiguration. CoroTurn SL oval SL70-kobling er en robust løsning, der giver den fornødne stivhed og tilgængelighed
- Udvendig drejning, hvor Coromant Capto®-skærenheder ikke er en mulighed, f.eks. når der er behov for ekstra frigang på RAM'er til karruseldrejebænke, og når der anvendes indvendige fastspændingsenheder


Modulære løsninger til små/mellemstore maskiner

Fræse- og opboremoduler har brug for fleksibiliteten til at optimere målelængden i forhold til den egenskab der bearbejdes for at minimere risikoen for vibration. Kritisk målelængde, udragningslængde og frigang/udhæng er de primære modulkategorier, der kræver overvejelse.
Kritisk målelængde
Ved bearbejdning over 3 × spindlens kontaktdiameter bliver vibration et problem, hvor højere skærekræfter begrænser den effektive spåntagende bearbejdning. En spindelkobling med flangekontakt (BIG-PLUS® og HSK) sikrer øget stabilitet og produktivitet. Målelængden er en begrænsende faktor på små og også mellemstore koblinger til pindfræsere.

Udragningslængde
Udragningslængde fra spændetangen påvirker stabiliteten og dermed også tendensen til vibration. 4×D er den absolutte grænse for skaftværktøjer i stål. Over 4×D kræver skafter i solidt hårdmetal eller tungmetal for at kunne køre uden vibrationer.

Frigang/udhæng
Selv i små/mellemstore maskiner kan det være interessant at bruge et længere værktøjsmodul for at nå det område, der skal bearbejdes. Her er det vigtigt at tænke på frigang for hele modulet. Brug enten en fræser i overstørrelse med lige adapter (a) eller et skaft i understørrelse med en nominel fræser (b). Se Lange udhæng – overvejelser for at få yderligere oplysninger

a

b
Læs om Coromant EH, en modulær løsning til små diametre med et stort udvalg af hoveder og adaptere.
Sådan vælger du spindel
Hvordan man vælger maskinspindel-interface er en afgørende beslutning, da det ofte... chevron_right
Coromant Capto
Coromant Capto er et modulært Quick change-værktøjskoncept med tre systemer i ét: Quick... chevron_right
Coromant EH - Modular system
Coromant EH Stor værktøjsfleksibilitet – vælg blandt et omfattende udvalg af hoveder,... chevron_right
Værktøjsopspænding
Værktøjsopspændingen har stor betydning for gevindkvaliteten og effektiviteten af... chevron_right