Please select your country! -Dansk -DA Indstillinger

Indstillinger

Please select your country!

{{group.Text}}

{{"ifind_go-back" | translate}}

{{group.Text}}

Af- og sporstikning

Hvad er vellykket af- og sporstikning?

Hvad er vellykket af- og sporstikning?
 

I af- og sporstikning er processikkerhed og produktivitet to vigtige aspekter. Med den rette opsætning og det rette valg af værktøj er der mange problemer, der kan undgås i afstikningen. Problemer som hakker og grater, værktøjsbrud, spånklemning, dårlig overfladekvalitet på komponenter med komplekse spor, forkert skæreolietryk, lange udhæng og kraftige vibrationer, som i sidste ende kan medføre, at dyre komponenter må kasseres. For at hjælpe dig med at undgå disse specifikke problemer og få udført vellykket af- og sporstikning har vi samlet følgende anbefalinger og tip.

Indledende overvejelser til af- og sporstikning

De indledende overvejelser vil påvirke valget af af- og sporstikningsværktøjer og den måde, de anvendes på.

Sporet eller overfladen

​Overvej følgende kvalitetskrav til de spor og den overflade, der skal bearbejdes:

  • Applikationstype (f.eks. afstikning eller indvendig sporstikning)
  • Spåndybde
  • Spånbredde
  • Hjørneradius
  • Kvalitetskrav (tolerance, overfladekvalitet osv.). Har vi brug for Wiper-skær for at få en acceptabel overfladekvalitet? Et Wiper-skær giver ofte bedre overfladekvalitet med samme skæredata
 
 
 
 
 
 
 

Komponenten

Efter at have overvejet kvalitetskravene, så prøv at se på komponenten:

  • Har materialet gode spånbrydningsegenskaber?
  • Er spånafgang/spånkontrol et afgørende emne?
  • Batchstørrelse – et enkelt spor eller masseproduktion af spor? Ved masseproduktion kan det betale sig at bruge et optimeret Tailor Made-værktøj for at maksimere produktiviteten
  • Kan komponenten fastholdes sikkert?
 
 

Maskinen

​Maskinovervejelser omfatter:

  • Stabilitet, effekt og moment, især til store komponenter
  • Skærevæske- og kølevæskeforsyning
  • Er højtrykskølevæske nødvendig til spånbrydning i langspånede materialer?
  • Tid til værktøjsskift/antal værktøjer i revolveren
  • Grænseværdier i o/min., især ved stangfødningsmagasin og små diametre
  • Subspindel eller pinoldok til rådighed?
 
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside Mere om cookies .