-Dansk -DA Indstillinger

Indstillinger

Please select your country!

{{group.Text}}

{{"ifind_go-back" | translate}}

{{group.Text}}

Reduceret drejetid

Teknologi 2019-08-29 Ben Hargreaves Stefan Estassy

CoroPlus® ToolPath-software til PrimeTurning™ reducerer design- og planlægningstiden og beskytter værktøjet mod brud. Programmering med den nye software bygger desuden bro over en kompetencekløft mellem generationer.

En reduktion i design- og planlægningstiden og mulighed for at vælge korrekt tilspænding og hastighed for drejeoperationer er blandt fordelene med Sandvik Coromants nye CoroPlus ToolPath-software til PrimeTurning.

Kunder, der anvender Sandvik Coromants PrimeTurning-koncept, kan i dag udnytte optimerede retninger for skærekraft og højere metalspånvolumen i et system, som gør det muligt at foretage indføring i komponenten fra tangen og arbejde baglæns. Den frie bevægelse af tilspændingsbevægelsen betyder, at værktøjet kan have en meget lille indgrebsvinkel, hvilket giver betydelige produktivitetsfordele. Fordelene afhænger dog af, at programmeringen udføres korrekt.

Nu hjælper CoroPlus ToolPath-software maskinoperatører til at undgå forkerte værktøjsvinker, positioneringsfejl og uegnede hastigheder, som kan medføre brud på værktøjet under PrimeTurning. Softwaren genererer den korrekte NC-kode til en specifik indføring i materialet og styrer spåntykkelsen, så den bliver ensartet.

Skrivning af PrimeTurning-kompatibel kode kan være tidskrævende, især uden avanceret programmeringssupport. Én drejeoperation kan tage flere timer ved brug af konventionelle programmeringsmetoder.



“Denne nye software bidrager til at reducere den tid, der går til design og planlægning og selve processen,” forklarer Marko Stugbäck, der er softwarechef for Sandvik Coromants forretningsteam for digital bearbejdning. “Selv for en maskinoperatør med omfattende kompetencer inden for NC-programmering kan det tage 40 minutter at klargøre en del til PrimeTurning. Med hjælp fra softwaren tager det fem minutter. Der kan derfor spares store mængder tid takket være softwarens funktioner.”
 
CoroPlus ToolPath, som er udviklet internt af Sandvik Coromant, understøtter også skærdesign i forbindelse med to forskellige skærtyper, der fås til PrimeTurning: type A til let skrubfræsning, sletfræsning og profilfræsning og type B til sletfræsning og skrubfræsning. De mulige værktøjsvinkler og skæredybder varierer afhængig af operationen og skærtypen, og der skal tages højde for dette i programmeringen af værktøjsbanerne.

CoroPlus ToolPath bidrager også til at bygge bro over kompetencekløften mellem generationerne. “Maskinoperatører med ca. 40 års erfaring ved, hvilke hastigheder og tilspændinger der skal bruges i forskellige materialer, men det er ikke altid tilfældet for den yngre generation,” siger Stugbäck. “De er muligvis nødt til at lede i et katalog. CoroPlus ToolPath vælger automatisk den rigtige hastighed og tilspænding.”

Den cloudbaserede software vil blive udviklet yderligere som reaktion på feedback fra brugere. “Vil tilføjer flere funktioner,” fortæller Stugbäck. “Et område, vi ser på i øjeblikket, er eksempelvis tilføjelse af en gevinddrejningsfunktion.”

Drejning er blevet forbedret betydeligt med Sandvik Coromants udvikling af PrimeTurning-konceptet. Med lanceringen af CoroPlus ToolPath får maskinoperatørerne mulighed for at udnytte teknologiens potentiale fuldt ud.

 

 

Vi bruger cookies til at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside Mere om cookies .